Mit Afrika
Februar - marts 2002
Nairobi – Mount Kenya – Samburu/Buffalo Springs – Lake Nakuru – Masai Mara – Nairobi
Rejsen til Kenya i slutningen af februar og begyndelsen af marts byder på varmt og tropisk klima. Nairobi ligger i højlandet og har mere moderate temperaturer med varme dage og køligere aftener. Byen er Kenyas pulserende hovedstad med en blanding af storbyliv, kultur, markeder og adgang til natur – herunder nationalparken lige uden for centrum.
Mombasa, ved Det Indiske Ocean, er varm og fugtig med høje dagtemperaturer og lune aftener. Byen er præget af smukke strande, palmer og et rigt kulturmix med arabiske, afrikanske og europæiske rødder. Den historiske gamle bydel og strandlivet gør Mombasa til et afslappende modspil til Nairobi.
Perioden kan byde på enkelte regnbyger, men generelt er vejret velegnet til både sightseeing, safarioplevelser og strandferie.
Ordet ”Safari” er swahili og betyder rejse og det var lige nøjagtigt, hvad vi begav os ud på! En rejse gennem det smukke og varierende landskab. En rejse der førte os helt tæt på de vilde dyr. Safarien var dog meget mere og meget andet. Det var et møde med et land hvis folk er i udvikling, samt et indblik i menneskelige og sociale forhold. Det var en rejse hvor strabadser, sol, regn, støv, mudder, ”bumlede” veje og punkteringer er faste ingredienser, men som også er med til at gøre det hele mere spændende og oplevelsesrigt.
Vi oplevede Kenyas fantastiske dyreliv og mødte vi det venlige og smilende folk, som lever i dette smukke land.
BILLUND
Vores rejse startede dog på nogle meget nordligere breddegrader. Vi tog nemlig afsted fra Holstebro torsdag den 28. februar kl 14 og nåede Billund i så god tid at vi kunne nå både kaffe og en bid brød
Min dagbog fra turen kombineret med tekst fra rejseprogrammet.


1. dag. Nairobi – Mount Kenya
(ca. 200 km ) Ved ankomsten til Nairobi kl 6.00 fredag morgen lokal tid (4.00 dk tid) mødte vi vores rejseleder Anna og blev vist ud til den specialbyggede safaribil der havde nr 3 og hvor chaufføren hed Kibenkho. vi 5 fik bussen helt for os selv. Straks satte vi kursen mod nord, hvor bl.a. frodige kaffe- te- sisal og ananasplantager pryder vejen. Gennem det smukke og frodige højland, der befolkes af Kenyas største stamme, Kikuyuerne. Vi kørte i 2 timer indtil vi kom til en rasteplads med en kæmpebutik med træskærer arbejder. Efter yderligere 1,5 time nåede vi målet som var de tætte skovområder ved Kenyas højeste bjerg Mount Kenya (5.199 m.) og naboområdet Aberdere National Park, hvortil vi ankom for at nyde frokosten. Den første overnatning var på en spændende trætop-lodge, i udkanten af Mount Kenya Nationalpark. Mount Kenya Lodge. Her var faktisk en smule koldt (2.100 m. højde) og der var ikke rigtigt nogle dyr. Da vi var kommet op på vores værelser og kiggede ud fra balkonen var der pludselig kommet nogle små antiloper, så kom der bøfler og efter kort tid kom der en stor han elefant med skæve stødtænder, dernæst et vortesvin – Thomson gazeller – egyptiske gæs og desmerdyr. Inden vi så os om var der kommet en hel flok elefanter, over 30 stk. som gik og hyggede sig ved vandhullet.













2. dag. Lørdag den 02.03.2002 Mount Kenya – Samburu
(ca. 190 km) Efter morgenmad gik turen fra højlandet mod de tørre og utroligt smukke safariområder ved Samburu National Reserve og Buffalo Springs National Reserve. Vi passerede ækvator, hvor vi tog en pause for at nyde lidt at den underholdning de lokale arrangerer for turisternes skyld. Blandt andet så vi hvordan vandet snurrer den ene vej på den ene side af ækvator og den anden vej på den anden side af ækvator….har dog hørt at det er et trick, men uanset ægtheden var det nu ret underholdende. Fedt at stå med et ben på hver side af “stregen”.


Stadig 2. dag
Det nordlige områdes “hovedstad” Isiolo, der er samlingspunkt for farverige folkeslag og religioner. Klimaet ændrede sig mærkbart, jo nærmere vi kom vores “hjem” for de næste tre nætter. Smukt beliggende ved flodens “Ewaso Ngiro” (den brune flod), var vi vores lodge. Dyrelivet er meget varieret og ofte særligt tilpasset det vandfattige område. Den slanke og langhalsede Gerenuk (girafgazellen), den elegante smalstribede Grevy Zebra, og måske den smukkeste af alle giraffer Reticulated Giraf (netgiraf), er nogle af de særlige oplevelser, vi kunne vente de kommende dage. Efter frokost og et lille hvil var det tid til det første “gamedrive” (safarikørsel) i området.
Den store han løve – det fik godtnok pulsen i vejret da han kom gående lige forbi bilen….fedt fedt fedt
Om eftermiddagen så vi zebraer, giraffer, løver og løver med bytte, bavianer, marekatte, krokodiller, bøfler, leoparder, sekretær fugle, gribbe, ørne, marabu storke, elefanter, yellow neck høns, giraf gazeller, glansstære (den flotte blå), næsehornsfugle, lizarder, kolibrier og en masse kryb.
ikke mere “snak”, jeg vil lade billederne tale lidt for sig selv….

































